Havbunden
Havbunden består normalt af mudderbund, sandbund og/eller stenbund. Kystzonen præges af store flader af sand og stenbund eller af blandede områder. Sandbunden fremstår bar med fiskearter som fjæsing, tobis, ørred, multe og fladfisk som pighvar, rødspætte, rødtunge. Andre dyr her er østers, snegle, krebsdyr, muslinger, børsteorm m.m. Stenbunden er begroet af tang og her lever mange små fisk som f.eks. havkarusse, tangspræl, tangnål, fiskeyngel, ørred samt krebsdyr, snegle, blåmusling.
Rev
På havbunden rejser revet sig som en formation over havbunden. Revene kan have forskellig størrelse, form og højde og bestå af forskellige materialer som f.eks. ler, sand, småsten, større sten, biogene rev af blåmuslinger eller østers, kunstige rev af sunkne skibe, fly, kraner m.m.
Livet på stenrev
Stenrev er en af havets vigtigste habitater og specielt stenrev på lavt vand har en helt særlig betydning for plante- og dyrelivet. I løbet af de sidste 3-400 år er mange stenrev blevet fjernet af det danske samfund til opbygning af byer, forsvarsværker og havne. Kysterne mangler i dag stenrevene, som tidligere beskyttede kystlinjen og var basis for et rigt plante- og dyreliv.
Stenrev giver høj artsdiversitet
I en ørken af sand på havets bund rejser stenrevene sig over havbunden, og specielt kampestensrev har stor betydning for biodiversiteten. Kampestensrev har større huler hvor mindre dyr kan gemme sig, men også større dyr som f.eks. torsk og hummer holder til der. Den største artsdiversitet i havet finder man på kampestensrev på lavt vand, hvor der er plads til at plante og dyreliv indgår i et komplekst samspil. På stenrevene koncentreres det marine liv, der fremstår som en oase i havet. Her finder du den største artsdiversitet og biomasse pr. m2 i havet.
Planter på stenrev
Tang tilhører overgruppen makroalger, og er opdelt i 3 undergrupper – grøn, rød og brunalger, som lever i kolonier på forskellig vanddybde. I Danmark har vi 395 tangarter i meget salt vand; antallet af artsvarianter falder med saltholdigheden.
Tang hæfter sig på hårdt materiale, som f.eks. muslingerev eller stenrev, ved hjælp af en sugekop eller rodlignende forgreninger til underlaget. Tang kan ikke etablere sig på mudder- eller sandbund. Tangplanten optager næringsstoffer gennem overfladen. Tangplanterne har også grønkorn, som opfanger sollyset og via fotosyntesen danner sukkerstof, så de kan opretholde livet, vokse og formere sig. Mikroalger i vandsøjlen kan imidlertid skygge for tangplanterne, så de ikke kan leve på så dybt vand, som de ellers ville have haft mulighed for. Tang ses således først og fremmest på lavere vanddybder.
Snegle, krebsdyr og multer renser og græsser på tangplanterne, og der kan leve op til 25.000 små dyr på en enkelt savtangsplante på 30 cm højde. Samtidig er tangplanterne gemmested for havets rovdyr.
Planter ved stenrev
Ålegræs har tidligere været udbredt på sandbunden i fjorde og langs kysten. I 1904 levede ålegræs helt ned til 12,5 m. dybde, men siden har næringssalte forårsaget en stor algeopblomstring så dybdegrænsen i dag er på ca. 4 meter. Ålegræs er samtidig en meget skrøbelig plante, som, af forskellige årsager, har svært ved at overleve i dag. Stenrev langs kysten kan skabe gunstige forhold for ålegræs, så planterne får mulighed for at etablere sig i ly af revet. Ålegræs vil være med til at stabilisere og opbygge havbunden, og tager man den mekaniske påvirkning af vandsøjlen via lavere vanddybde og bladenes bevægelse med i betragtning, vil det bidrage til at beskytte kysten. Ålegræsenge er vigtige gydeområder og er hjemsted for et utal af marine dyrearter.
Dyr på stenrev
Et stenrev er et slags havets højhus med huler og terrasser i forskellige dybder, hvor man finder forskellige biotoper. Stenrev på lavt vand er bevokset af forskellige makroalger (tang) som passer til vanddybden og dyrene står over revet eller søger ly mellem tang og sten. Mange af dyrene på stenbund kan man også finde på stenrevets terrasser, og større fisk som torsk, ørred, laks, hornfisk og multer kommer også forbi revet. Typisk vil torsken vandre fra område til område, men på større huledannende stenrev vil den forblive i området. På kystens stenrev har der tidligere været mange hummere, som gemte sig i sprækker og huler. Sandbundens dyr vil også vandre ind i kanten af stenrevet og søge føde, hvorefter de trækker ud på sandbunden igen. Stenrevet er et stort dynamisk system, der påvirker hele økosystemet i området positivt.
Stenrevs placering ved fjordens forbindelse til havet
Ved udmundingen af Issefjorden lå i vest det store stenrev Grønnerevle og i øst Hunderevet, Thorup flak m.fl. Disse stenrev blev påvirket af havstrømmen, som løber langs Nordsjællands kyst fra vest mod øst, samtidig med at tidevandet i fjorden periodevis trak havvand ind fra Kattegat og modsat trak ferskvand fra fjorden ud i havet. De to havstrømme ud for Hundested skaber unikke vilkår for det marine liv, hvor vandet et øjeblik løber den ene vej og det andet øjeblik den modsatte vej, samtidig med at vandmasserne er opdelt i salt- og brakvand. Vandstrømmen er fra 0 til 1,5 knob i begge retninger ud for Spodsbjerg fyr, hvor Hunderevet og Thorup flak tidligere lå. Vandstrømmen omkring de historiske stenrev var med til at skabe et rigt dyre og planteliv ud for kysten. Genetableringen af stenrevene vil være med til at trække næringsstoffer ud af de passerende vandmasser og genrejse biodiversitetens højborge.
Genetablering af kystzonen
Rewilding er et fænomen som har vundet indpas i den danske naturdebat. Essentielt går dette ud på at lade et område ligge hen, så naturen kan overtage og genskabe den oprindelige biotop. Men den danske kyst er desværre igennem tiden blevet revet fuldstændig i stykker af stenfiskere, trawlere, råstofindvinding og andre voldsomme påvirkninger, så de oprindelige biotoper aldrig vil kunne retableres af sig selv, medmindre vi bestemmer os for at genskabe de geologiske forhold, som de oprindelige stenrev udgjorde.
I Danmark har man tidligere lavet strandparker i Køgebugt og i København ud for Amager. I Holland har man eksperimenteret med at skabe naturøer for at øge biodiversiteten både på land og til vands. Projekterne viser, at man sagtens kan skabe det miljø i kystzonen, man ønsker.
Danmark har 2 udligningskyster dvs. kyster hvor fremspringende formationer med tiden er blevet udjævnet.. Den ene er den jyske vestkyst, hvor bølgeenergien påvirker havbunden fra 20-15 meters dybde og ind til kystlinjen. Den anden er Sjællands nordkyst, hvor bølgeenergien påvirker havbunden fra 6-5 meters dybde og ind til kysten. Det tegner et billede af, at Sjællands nordkyst er meget mindre eksponeret end den jyske vestkyst. Dette betyder at der her er gode muligheder for at arbejde med kysterosionen på en anden måde end på vestkysten. Ved at arbejde med naturens egne dynamiske processer mener vi det er muligt at udvikle den naturbaserede kyst- og klimasikring.
De historiske stenrev har tidligere beskyttet kysten som barriere-øer. Stenrevene har trukket energi ud af de indkommende bølger og dermed fået sedimenterne til at lægge sig. Havbunden er blevet bygget op (vanddybden er blevet mindre) og dermed er endnu mere energi trukket ud af bølgerne, således at kysten beskyttes når stormene raser.
Stenrevene vil danne grobund for tangskove, og den stabiliserede havbund i ly af revet, giver ålegræsenge mulighed for at etablere sig, hvilket vil forstærke den kystbeskyttende effekt yderligere. De kystbeskyttende effekter vil være med til at genskabe det marine forland med de overdrev, vi tidligere har haft langs kysten. Hundredårs storme vil formentlig ruske op i materialerne og sende dem ned langs kysten, hvorefter sedimentdepoterne omkring revet vil blive genopfyldt. Dyrelivet omkring revet vil eksplodere og vi vil se et rigere fugleliv, sæler og marsvin langs kysten. De geologiske og hydrologiske forhold omkring stenrevene og det intense dyreliv vil tiltrække naturinteresserede fra nær og fjern, indland som udland.
Dette er naturligvis en ny måde at arbejde med de problemer, som findes langs Sjællands nordkyst, derfor har vi i foreningen kontakt til Europas førende forskere på området. For at udvikle en dansk kystforvaltningsmodel, søger vi et samarbejde med offentlige danske universitære institutioner og med virksomheder, der kan drage nytte af stenrev-retableringsprojektet i deres fremtidige arbejde.